Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Per Marquard Otzen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Ligestilling er din og min værdikamp i hverdagen

Truslen mod ligestilling kommer ikke længere fra dårlig lovgivning.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Har du gjort noget for ligestillingen i dag? Skældte du ud, da du så en mand rage en fremmed kvinde på bagdelen i bussen?

Skrev du et modsvar, da en af dine venner i sin statusopdatering skrev en klam bemærkning om en kvindelig debattør?

Og nævnte du muligheder som ingeniør, håndværker eller it-ekspert, da din datter begyndte at snakke om, hvilken uddannelse hun skulle søge ind på til sommer?

I dag fejrer vi kvindernes internationale kampdag. Og i år fejrer vi hundredåret for kvinders valgret. Vi er nået imponerende langt – forrige år fik Danmark en sølvmedalje i ligestilling blandt de europæiske lande.

Alligevel trænger vi til at tage os sammen, når det gælder kampen mod hverdagens ligestillingsproblemer. Dem, der er svære at komme til livs med lovgivning.

Mens det i disse år står skræmmende klart, at det kræver en indsats fra alle at bevare ytringsfriheden, har vi glemt, at ligestilling er en lige så vigtig værdi at stå sammen om.

Folk kalder det kulturforskelle, når Aïsha ikke må tage med på lejrskole. Og ser det som en harmløs joke at skrive voldtægtstrusler til kvindelige debattører på Facebook. Det er langt ude!

Folk kalder det kulturforskelle, når Aïsha ikke må tage med på lejrskole. Og ser det som en harmløs joke at skrive voldtægtstrusler til kvindelige debattører på Facebook. Det er langt ude!

Vi glemmer, at det begrænser kvinders muligheder for at deltage i samfundet. Det er reelle ligestillingsproblemer.

Skyttegravskrigen om kvoter og købesex har fået mange til at stå af. Det er synd. For ligestilling handler om, at mænd og kvinder ikke skal begrænses af særlige forventninger eller modstand på grund af deres køn. Det er en opgave for alle.

Der er nogle forældre, der har svigtet ligestillingen, når flertallet af 15-25-årige drenge synes, det er o.k. at købe sex.

Og vi er med til at fastholde et stærkt kønsopdelt arbejdsmarked, når vi nævner for vores døtre, men ikke vores sønner, at de jo kunne blive sygeplejerske eller pædagog. Det betyder, at vi ikke får alle talenter i spil.

Truslen mod ligestilling kommer ikke længere fra dårlig lovgivning, den er stort set på plads. Dermed ikke sagt, at regeringen ikke skal blive ved med at skubbe på ligestillingen.

Det har vi blandt andet gjort med barselsfonden for selvstændige, offentlig lønstatistik og den danske model for kvinder i bestyrelser.

Men regeringsinitiativer gør det ikke alene. Så råb op, når du møder ligestillingsproblemer i hverdagen.

Lad os fejre kvindernes kampdag og 100-året for kvinders valgret ved at droppe berøringsangsten og igen blive stolte af at kæmpe for ligestilling.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden