»Vækst leder ikke automatisk til et bedre samfund, for vækst behøver ikke betyde, at flere mennesker får det materielt bedre – det afhænger af fordelingen. Og så er der ingen åbenlys sammenhæng mellem økonomisk vækst og livskvalitet«.
Sådan siger den norske professor i socialantropologi Thomas Hylland Eriksen til politikeres og økonomers forestilling om, at vejen ud af den økonomiske krise går gennem vækst.
Hylland Eriksen mener, at vi må holde op med at tænke på vækst som det eneste saliggørende, hvis vi skal komme gennem dette århundrede med anstændigheden i behold.
LÆS OGSÅ
Men vi forbruger og forbruger ...
»Jeg tror, de fleste mennesker har en fornemmelse af, at vi må i en anden retning end vækst, og at vi som menneskehed opfører os uanstændigt på et overordnet plan lige nu. På det private plan forsøger de fleste nok at leve op til de værdier, de tror på. Du oplever ikke dig selv som umoralsk, hvis du tager med din gamle mor på ferie til Thailand – du gør en god gerning over for et medmenneske, og at du samtidig bidrager til udslip af klimagasser, bliver mere en eftertanke end en hovedsag. Det, som er vanskeligt, er at få folk til at handle ud fra en forståelse af de langsigtede effekter af det, de gør. Derfor er det nødvendig at sigte mod en politisk orden, så det er rationelt, også på det nære plan, at leve i tråd med økologiske og retfærdighedsbaserede værdier. Men det er i øjeblikket ikke den politiske orden. Den handler kun om vækst«.
Vækst er gud
Thomas Hylland Eriksen mener, at det er naturligt, at moderne mennesker alene forventer noget godt af vækst.
»Det er jo modernitetens credo. Udvikling er et positivt ladet ord, og vækst og udvikling er siamesiske tvillinger. Siden vi begyndte at udvinde fossilt brændstof i stor skala, for ca. 200 år siden, er verdens befolkning blevet syvdoblet, og økonomien, målt i penge og produkter, er blevet mange gange større. Fremskridt og udvikling sidder i rygmarven på det moderne menneske. Vi har for nylig lagt et vinter-OL bag os, og det olympiske motto er ’Citius, altius, fortius’ – hurtigere, højere, stærkere. OL og moderne idræt er ritualer, som hylder moderniteten og fremskridtet«.
Men kan vi kun få modernitet og fremskridt med vækst?
»I princippet behøver økonomisk vækst ikke at være miljøødelæggende. Hvis væksten for eksempel finder sted i virtuelle produkter som computerspil, kan man godt forestille sig økonomisk vækst, uden at det medfører en økologisk katastrofe. I praksis er dette imidlertid et regnestykke, som ikke går op, eftersom fortjenesten – f.eks. fra spillene – vil blive brugt i andre sektorer. Økonomisk vækst er en opadstigende spiral, til tider nærmest en tornado. Men til dit spørgsmål: Ja, man kan godt tænke sig en modernitet baseret på noget andet end øget forbrug, hvis fremskridtet forbindes med immaterielle og ikke målbare værdier. Men noget sådant forudsætter et brud med hovedfortællingen om menneskets udvikling fra tradition til modernitet, og det er der, udfordringen ligger nu«.
Skriv kommentar