Snesevis af dødsfald hænger som det tragiske bagtæppe, når ministre fra EU-landene tirsdag formiddag holder videokonference om de seneste dages voldsomme bølge af migration til den spanske eksklave Ceuta. Hovedparten af de 60.000-80.000 primært unge marokkanske mænd, der trængte over grænsen i løbet af to døgn, er allerede vendt tilbage til Marokko, så i mindst lige så høj grad som praktisk håndtering af en krise, der udeblev, vil politisk fodslag være på ministermødets dagsorden.
Det vurderer Alberte Bové Rud, der forsker i europæisk politik som postdoc ved Det Danske Institut i Rom.