Anne Sophia Hermansen: Vi har ikke brug for flere kvinder i samfundsdebatten

»Vi savner jer, kvinder«, skrev Politikens debatredaktør Camilla Stampe på forsiden af debatsektionen i lørdags.

Hun efterlyste flere indlæg og kommentarer skrevet af kvinder og påstod, at det er et kæmpestort samfundsproblem, at 71 procent af alle debatindlæg er forfattet af mænd. En masse viden, forskning og erfaring går tabt, skrev hun, når så få kvinder deltager i samfundsdebatten.

Men Camilla Stampe kunne ikke tage mere fejl. Det ville tværtimod være et kæmpe samfundsproblem, hvis flere kvinder skrev debatindlæg og fik dem trykt i landets aviser. I stedet for debatindlæg om Syrien, reformering af velfærdssamfundet, EU’s fremtid og den økonomisk krise ville siderne blive fyldt med indlæg om graviditet, amning, barsel og barnløshed.

For det er, hvad langt de fleste kvinder interesserer sig for. Det afspejler Politikens egen debatsektion også. For nylig blev to kvindelige debattører sat til at diskutere et emne, og det handlede ikke om regulering af den finansielle sektor, men om børn.

Tager de skade af at være i børnehave? Uha, det var spændende. Forinden var der også blevet bragt en stribe indlæg af kvinder, der syntes, det var hårdt at være mor, kvinder, der var blevet kunstigt insemineret, kvinder, der elskede at gå derhjemme, og kvinder, der havde fravalgt at få børn.

Når mange kvinder skriver debatindlæg, har de en tendens til at sige meget lidt om samfundet, men til gengæld rigtig meget om sig selv. Og der er intet galt i at gå op i børn – en debatsektion må bare forventes at beskæftige sig med et større udsnit af verden.

Camilla Stampe skriver videre, at kvinder er bange for at mene noget, og at sociale medier som Facebook og Twitter kan blive den banebryder, der vænner dem til at have en holdning.

Men kvinder har skam en holdning og tager stilling til mange ting allerede, desværre bare ikke de ting, som Camilla Stampe åbenbart mener er de rigtige. Netdoktor.dk og Min-mave.dk er f.eks. to af de mest besøgte sites i landet, og her debatterer kvinder på livet løs uden frygt for at sige deres mening om emner, der ligger dem mest på sinde: Babyer.

Tilsvarende er ALT for damerne også et af de mest læste ugeblade, og bladet har i dekader haft succes med at skrive om kvinders krop og udseende iblandet nyheder om mode, motion og sund kost. Klummerne handler ikke om pensionsopsparinger, men om stegepander, og chefredaktøren fortæller på lederplads om at fylde 40 år.

Er det mon den slags stof, Politiken vil have mere af? I ligestillingens navn?

Sandheden er, at mange kvinder taber deres horisont ned i junosengen, når de er i 20’erne og 30’erne. At de nære ting optager kvinder mere end mænd.

Kønsdebatten er således fyldt med kvinder, der ikke kan få nok af kvindelig selvundersøgelse, mens mændene generelt holder sig væk. I stedet for at diskutere, om de er gode nok fædre, bruger de deres tid på at diskutere arabisk forår og bankpakker. Lad os da endelig håbe, at de vil fortsætte med det.

Og lad os endelig håbe, at Politikens debatsektion vil fortsætte med at fokusere på ’current affairs’ og vurdere indlæg efter, hvad folk har mellem ørerne og ikke efter, hvad de har mellem benene.

Information er et eksempel på en avis, der har erstattet sin debatsektion med en mødregruppe og skriver om kvinder, for kvinder og af kvinder. Politiken må således vælge, om den vil kønskvotere mere, eller om man vil blive ved med at lave den bedste debatsektion. Endelig fremfører Camilla Stampe den myte, at der i det samlede mediebillede er en mangel på kvinder.

Men kvinder sidder på et væld af magtfulde poster i den danske medieverden. Det er også en myte, at kvinder chikaneres mere end mænd i den offentlige samtale, og at kvinder skulle være mere usikre end mænd og derfor ikke mener noget om eurokrisen.

Det eneste reelle problem, jeg kan få øje på, er, at man på Politiken gerne vil have, at kvinder mener noget andet og er anderledes, end de er.

Men overraskende mange, også veluddannede kvinder, går som sagt mest op i deres egen livmoder og i hvad, der kan komme ud af den. Det kunne man eventuelt tage konsekvensen af. Opret en særlig familiesektion, og I vil opleve, at debatindlæggene strømmer ind.

Kort sagt, kære Politiken. I har i dag landets stærkeste og bedste debatsektion. Gør os den tjeneste at lade være med at ødelægge den med (flere) kvinder.