Regeringen bliver jævnligt anklaget for at være i færd med at indføre svenske tilstande i den danske udlændingepolitik, men til tider - som eksempelvis i fredagens Politiken - også beskyldt for at nøle med at rydde op efter VKOs urimeligheder. Sandheden er, at vi præcis som lovet i regeringsgrundlaget systematisk er i gang med et opgør med de seneste ti års brug af kontrol, ensretning og eksklusion i integrationspolitikken, der paradoksalt nok skete under dække af et forsvar for frisind, pluralitet og andre liberale, danske kerneværdier. Regeringen har siden valget insisteret på, at vi kan tage udfordringerne på integrationsområdet alvorligt og stille krav om, at udlændinge, der kommer hertil, engagerer sig og stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet, men samtidig vise tillid til såvel danskere som udlændinge. Det har ført til rastløshed blandt dem, der har suget kraft fra 00'ernes altdominerende udlændingekonfrontation, og som nu har svært ved at vænne sig til nye tider, men altså også i Enhedslisten, der finder det urimeligt, at vi efter halvandet år endnu ikke har gennemført hele regeringsgrundlaget. LÆS OGSÅVærdikamp: »Det føles som Helle og Bjarne mod rosset« Vi Radikale har som bekendt set frem til at gøre op med VKO-æraen, og helt ærligt er vi stolte over de mange ændringer, denne regering har gennemført, der er udtryk for en ny åbenhed over for de nye medborgere i Danmark og en reel vilje til integration. Vi har afskaffet VKO's pointsystem, der pr. automatik straffede en dansker for at finde sin partner uden for akademiske cirkler og velhaverkvarterer, og en meningsløs indvandringsprøve. I øvrigt i samarbejde med den tidligere VK-regerings eget støtteparti, Liberal Alliance.
Vi har gjort op med en praksis, der gjorde, at hele familier tilbragte det meste af 00'erne i venteposition i afsondrede lejre, ligesom vi slet og ret ud fra et humanistisk synspunkt har fjernet barrierer for, at forældre kan få familiesammenført børn under seks år. Vi har afskaffet den såkaldte starthjælp, der har isoleret i forvejen svage familier og børn uden mulighed for at integrere sig gennem foreningsliv, børnefødselsdage, lejrskoler osv., og vi fjerner nogle af VKO's ekstraordinære barrierer for at opnå statsborgerskab med valgret og alt, hvad det i øvrigt indebærer af tilhør og ansvarstagen for samfundet. Vi har sidestillet uddannelse med beskæftigelse ved tildeling af permanent ophold, fordi vores integrationspolitik ikke handler om at ekskludere, men om at løfte unge ud af sociale problemer og sikre ligestilling. LÆS OGSÅSelvfølgelig pønser det muslimske mindretal ikke på voldelig magtovertagelse Og helt lavpraktisk påtvinger vi ikke længere kommunerne - og belønner dem heller ikke for - at møde jobsøgende udlændinge med en opfordring til i stedet at rejse hjem. Men det betyder ikke, at vi er i mål, og vi agter at fortsætte opgøret med den iskolde nytteværdibetragtning, som VKO lagde ned over alt fra danske statsborgeres valg af partner til behandlingen af asylansøgere og flygtninge. Det betyder også, at vi agter at leve op til regeringsgrundlagets ordlyd om et særligt fokus på de kvoteflygtninge, der har det største behov for beskyttelse og hjælp. Når den nye regering tager imod flygtninge og asylansøgere, gør vi det ikke for at tjene penge på dem, men fordi det er mennesker i nød, og vi kunne aldrig som den tidligere VK-regering - efter bestilling fra Dansk Folkeparti - finde på at indregne asylansøgere og flygtninge i et regnskab, der skulle overbevise danskerne om, at udlændinge pr. definition er en byrde. Der er ikke retfærdigt at beskylde denne regering for at ligge på den lade side.
