Den offentlige fokusering på ytringsfriheden har aldrig tidligere været så snæver. Der er et omvendt forhold mellem hele den aktuelle ophidsede atmosfære omkring denne universelle menneskeret, som er grundlovssikret i Danmark, og det, den såkaldte debat reelt handler om. Ligesom der er et omvendt forhold mellem den enorme mediedækning af Trykkefrihedsselskabets aktiviteter – der, sådan som de præsenteres i tv, fremtræder som et statsanliggende – og kampen for racismeparagraffens ophævelse. Det fremstilles, som om nationens sikkerhed og velfærd står og falder med den.
Hedegaard i Wall Street Journal: Jeg vil ikke tie Når sandheden er, at dens eksistens eller fjernelse ikke har nogen reel praktisk betydning. Denne absurde ubalance har været håndhævet så længe og så alvorligt, at den er blevet dagligdag. På selveste Christiansborg dansede politikerne efter Trykkefrihedsselskabets pibe, og ikke et parti overvejede at blive væk, da det viste sig, at Enhedslisten, der ikke skønnedes stuerent, var valgt fra.
