I en leder (21.2.) og en klumme (24.2.) fremfører Politikens chefredaktør Bo Lidegaard det synspunkt, at billedet af, at ytringsfriheden i Danmark er under pres, hører til »på det politiske overdrev«. Lidegaard anerkender, at der har været angreb på folk, der har ytret sig offentligt: »Men truer disse voldshandlinger ytringsfriheden eller demokratiet? Hverken mere eller mindre end anden vold og grov kriminalitet«. Ifølge Lidegaard kendetegner det desuden Danmark, Norden, ja, alle demokratier, at der ikke findes nogen seriøse personer, der ønsker at begrænse ytringsfriheden ad lovgivningens vej, ligesom truslen fra ikke-demokratiske stater er passé.

LIDEGAARDYtringsfrihedens falske profeter Lad os starte med Lidegaards skarpe sondring mellem politisk vold og ytringsfriheden. Det må forstås sådan, at hvis de personer, der sidste år blev dømt for at ville trænge ind i Politikens Hus og henrette journalister, havde haft held med deres foretagende, ville det ikke have nogen relation til eller konsekvenser for ytringsfriheden. Det uanset at terroristerne var motiveret af Jyllands-Postens publicering af en karikaturtegning. Det er en mild sagt forbavsende konklusion. Men ikke engang en strengt formalistisk betragtning om, at ytringsfrihed alene omfatter indgreb fra statsmagten, kan opretholdes.