Man ved, at Kvindernes Internationale Kampdag er lige på trapperne, når mediernes debatsider begynder at gløde af en særlig type indlæg. Den er sikker hvert år.
Indlæggene er i formen anklagende og blottet for problemløsninger og har typisk overskrifter som ’Kvinder har ikke mere at kæmpe for’ og ’Hvad med mændenes kamp?’. De kan også være variationer over emnet ’Feminister er overklasseløg, der ikke beskæftiger sig nok med det, som JEG synes, er det vigtigste’.
Gør kvindernes kampdag til mændenes!Det er trættende. Ikke fordi, det ikke kan være vigtigt nok med kritik - den danske kvindekamp er ikke uden fejl, og vi kan sagtens blive bedre. Men det virker som en kritik for kritikken skyld frem for et ærligt ønske om mere lighed. Og man lukker øjnene for det store arbejde, der rent faktisk gøres.
Til daglig er jeg direktør for LivaRehab, et rehabiliteringscenter, der årligt hjælper over hundrede kvinder, mænd og transpersoner, der lider under skadevirkninger fra prostitution, vold og seksuelle overgreb, med at komme videre i deres liv.
Det arbejde foregår så langt fra de bonede gulve, som du kan forestille dig. Der er benhårdt på bunden af samfundet, hvor et kontanthjælpsloft, der systematisk har ramt kvinder betydeligt hårdere end mænd, ikke har gjort forholdene lettere.
Vi har ikke brug for stemmer, der kun kritiserer fra debatspalterne. Derimod har vi brug for folk, der hjælper disse mennesker til et liv med muligheder.
For muligheder er, hvad ligestilling handler om for mig. Kvindekampen dækker over en lang historie om at gøre krav på de rettigheder, vi er blevet nægtet. Det handler om stemmeret, ligeløn, retten til abort og bestyrelsesposter, såvel som retten til at praktisere vores seksualitet og selv vælge det tøj, vi ønsker at gå i.
Og det kan handle om muligheden for at tage selvbestemmelsen over eget liv tilbage, hvis eksempelvis en alfons, en rockerbande eller en voldelig partner prøver at tage den ret fra dig.
Her er vi langtfra i mål. Og tiltag, som det førnævnte kontanthjælpsloft, trækker os i den forkerte retning. Men vi er tættere på, end da vi for hundrede år siden blev betragtet som mandens ejendom. Det er værd at fejre.
Kritiske indlæg fra kvindernes kampdag var ren manipulationSå drop nu surmuleriet, og vær med til at fejre dagen med os. Når man kæmper for lighed 364 dage om året, kan man godt tillade sig at slå sig løs en enkelt dag.
På mit arbejde vil vi bruge dagen på at give ordet til de udsatte kvinder, som det hele handler om. I stedet for at tale om dem, vil de selv fortælle os, hvad de har brug for. For det er ægte lighed for os. De er vores dages heltinder.
Så skål, og stik fingeren i jorden, før du vover at ødelægge min festdag.
fortsæt med at læse
