I sommer flyttede jeg i en alder af 28 år fra Vestjylland til Aarhus og benyttede anledningen til at gøre status over mit liv. Her kunne jeg hurtigt konstatere, at jeg var dybt afhængig af min iPhone. Det besluttede jeg at gøre noget ved.
Havde jeg skullet tabe mig, ville jeg have undladt at købe M&M’s, og det var samme ’fjern fristelsen’-logik, der fik mig til at skifte min iPhone ud med en Nokia-mobiltelefon fra 90’erne.
Som en junkie fik jeg abstinenser af min kolde tyrker: Jeg havde fantomvibrationer i lommen, en nagende følelse af at gå glip af noget og en sælsom oplevelse af tomrum. Jeg hang dog i, og snart kom belønningen.
Meget af det, jeg havde efterspurgt under min iPhones herredømme, begyndte langsomt at tage form. Bl.a. sendte jeg ikke e-mails i tide og utide, ligesom jeg ikke længere konstant tjekkede apps, når jeg var sammen med vennerne. Jeg blev mere nærværende, og det efterlod mig med en god følelse, når jeg kunne gøre én ting ad gangen. Mit liv var drejet ind i en ny, positiv spiral.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar