I øjeblikket diskuteres det intenst i Undervisningsministeriet, om gymnasieelever skal have internetadgang til deres skriftlige eksaminer, hvilket er kulminationen i det danske uddannelsessystem på en lang, blind tro på teknologien som læringsredskab.
Man har troet, at hvis eleverne skriver på en computer, så lærer de både at skrive og benytte it-teknologien. Begge dele har vist sig at være et didaktisk blændværk af dimensioner. Der er en del elever, der ikke kan benytte selv simple funktioner i Word på trods af 10 års kontakt med uddannelsessystemet.
Minister: Elever skal have internet-adgang til eksamen i 9. klasseMange danske gymnasieelever skriver dårligt, og de kommer i fremtiden til at udtrykke sig endnu ringere på skrift, hvis der indføres internetadgang til deres studentereksamen; der vil være flere formelle fejl, flere formuleringsfejl og frem for alt færre kreative formuleringer, men mere kopiering.
Hvis Undervisningsministeriet implementerer dette tiltag, vil det underminere de to vigtigste elementer af den skriftlige undervisning i dansk i gymnasierne: at eleverne kan skrive og formulere sig korrekt, og at de kan tænke selv.
Som gymnasielærer i dansk og som censor for de eksamensopgaver, eleverne afleverer, kort inden de springer ud som studenter og kan kalde sige alment dannede og parat til at tage en videregående uddannelse, kan jeg godt være bekymret over udviklingen af den skriftlige dimension af danskfaget.
Jeg har gennem årene samlet mig et lille raritetskabinet af sprogblomster produceret af den danske ungdom, og her kan man finde sætninger som ’Det sætter pikken over i’et’, ’Han tog i sommerhus for at være omskåret fra virkeligheden’ eller følgende udlægning af debattør Kathrine Stampe Andersens synspunkter: ’Eksempelvis skriver Stampe Andersen, at det er synd for alle kvinder, fordi de ikke får lige meget i løn eller bliver brugt som sexobjekter’. Jeg er ikke helt sikker på, at hun er enig. Eleverne bliver ikke dygtige sprogbrugere af at skrive på en computer.
Man kan naturligvis se det som trykfejl eller som mangelfuld korrekturlæsning, men sagen er, at vi er ved at gøre vores unge mennesker til ringere sprogbrugere – ikke bedre.
Man har gennem en årrække lavet forsøg med skriftlig eksamen med internetadgang, og i en rapport fra 2012 udfærdiget af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen konkluderes det, at »det [er] blevet sværere at opretholde den ønskede sammenhæng mellem de vilkår, eleverne arbejder under i den daglige undervisning, og de vilkår, der gælder til eksamen. Jo mere f.eks. internettet anvendes som en naturlig (og anbefalelsesværdig) ressource i undervisningen, jo sværere bliver det at acceptere, at eleven er udelukket fra at anvende denne arbejdsform til eksamen«.
Denne rapport ligger til grund for at indføre skriftlig eksamen med internetadgang. Argumentet er altså, at eksamensformen skal mime den måde, der arbejdes på i undervisningen, hvilket sådan set giver god mening – i hvert fald i nogle fag – men i forhold til danskfaget er det bare sådan, at langt det meste skriftlige arbejde, som eleverne afleverer, skriver de derhjemme. Er det også meningen, at man vil efterligne den måde, eleverne arbejder på på teenageværelset? Eller kunne det være en god idé at lære dem nogle bedre arbejdsformer?
Computeren er et godt læringsredskab i de rigtige situationer, når den benyttes korrekt. F.eks. er den et godt redskab til tekstbehandling, det er nemt at ændre, skrive til og rykke rundt på afsnit, men ureflekteret brug af computeren har en yderst negativ indvirkning på læringen på især to helt fundamentale områder.
Sådan gør vi op med de »dumme og dovne« studerendeFor det første er der den kompetence at kunne sætte sig ned og skrive en længere selvstændig tekst, der hænger sammen og er sprogligt korrekt. Det lærer man ikke, hvis man hele tiden distraheres af internettets informationer, skal forholde sig kildekritisk til forskellige hjemmesider og samtidig strukturere det hele i én samlet besvarelse. Lad skriftlig dansk handle om det, der er væsentligt for faget, nemlig at kunne formulere sig korrekt og med en selvstændig tone.
For det andet er skrivning en af de bedste måder at ordne og skærpe selvstændige tanker og holdninger på. At skrive er at tænke. Når der indføres internetadgang til eksamen, kommer studenterne til at mene, hvad andre mener, tænke, hvad andre tænker, og føle, hvad andre føler. Er det en udvikling, vi ønsker?
Internettet bliver inddraget på mange måder i undervisningen, og eleverne lærer at forholde sig kritisk til de informationer, der opstøves, men dette er blot færdigheder. Det er fornuftige handlingsmønstre, man skal lære at tilegne sig, når man benytter oplysninger fra internettet. Når man ændrer på det stille reflekterende rum, som skrivning kan være, og slår hul i væggen til en larmende, pulserende og forvirrende verden, så flyttes fokus, og det ender med at gå ud over dannelsen af det skrivende menneske.
Lad os skabe kreative og tænkende individer – ikke informationshungrende internetkopister.
fortsæt med at læse
