Morten Østergaard/Elisabeth Friis:
De to skyggetanter er så hellige, som dagen er lang. De ved godt, at det er dem omkring dem, der er problemet. Måske trives de i virkeligheden med at være alene, rulle med øjnene og give sig selv ret?
Anders Samuelsen/’Røde’:
Engang var de jublende idealister med byens højeste røst og en proper næve. Omsider kommer de dog ned på jorden, lærer virkeligheden at kende og bytter lavmælt idealerne for et kontor med eget navneskilt.
Lars Løkke Rasmussen/Mads Skjern:
De brutale magtmænd, der undervejs helt mirakuløst undgår at blive væltet. De indgår den ene skumle alliance efter den anden for at nå målet i sig selv: magten. De nærmeste må bare se til eller vælge døren.
Manuskriptforfatter ville gøre syv ting anderledes, hvis han skulle lave ny 'Matador' i dagMette Frederiksen/Ingeborg Skjern:
De i begyndelsen så sympatiske og indfølende kvinder må finde sig i lidt af hvert for at holde sammen på familien. Men sådan er det at indgå ægteskaber med nogen, man dybest set ikke bryder sig om.
Søren Pape/fru Fernando Møghe:
Folk skal opføre sig ordentligt, ellers får de med stokken. Men det er meget få, der ryster i bukserne ved de bidske udbrud, der kommer derfra. I stedet tænker de fleste vel: Herregud, det er nok snart forbi.
Pia Olsen Dyhr/Jørgen Varnæs:
De har tæret hårdt på den moralske kredit og er nu blevet nægtet adgang til de store pengekasser. Nu længes de efter rampelyset, men må i stedet bruge kræfterne på at klinke skår hos et skuffet bagland.
Uffe Elbæk/Oluf Larsen:
De klarer problemerne med en spjætmazurka, en lur på sofaen og har et humør, som ingen slår sig på. De overlader trygt til andre at træffe de vigtige beslutninger, så de kan fjumre aldeles frit omkring.
Hvorfor skal ’Matador’ nu sendes for syvende gang i primetime?Kristian Thulesen Dahl/lærer Andersen:
Hvordan hapser man sukkeret uden skyld? For de ansvarsfrie glæder er nu de bedste, synes de. De er ikke sat i verden for at gøre tilværelsen lettere for nogen. De er her for at få flest ture på fribilletten.
Pernille Skipper/oberst Hackel:
Selv om de ikke er træls hele tiden, bliver de nok aldrig nære venner med nogen. Folk ender altid med at slå sig på deres mange principper og forstokkede facon. Måske de bare trænger til et langt kram?
fortsæt med at læse
Ja, restaureringen af Matador var nødvendig
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


