59 medunderskrivere: Afskaf blasfemiparagraffen

Undertegnede opfordrer det danske Folketing til at stemme for L170 og ophæve blasfemiforbuddet i straffelovens paragraf 140, der straffer »den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse«.

Danmark er blandt de førende lande i verden, når det gælder beskyttelsen af menneskerettigheder og ytringsfriheden. Danmarks blasfemiforbud står dog i stærk kontrast til den danske tradition for fri og åben debat og sætter Danmark i samme kategori som illiberale stater, hvor blasfemilove bliver brugt til at lukke munden på dissens og til at forfølge minoriteter. Anklagemyndighedens nylige beslutning om for første gang siden 1971 at rejse tiltale for overtrædelse af paragraf 140 mod en mand, der har afbrændt Koranen, viser, at bestemmelsen ikke blot er af ren symbolsk værdi. Tiltalen indebærer et signifikant tilbageskridt i beskyttelsen af ytringsfriheden i Danmark.

Blasfemiforbuddet er uforeneligt med både ytringsfrihed og lighed for loven. Der er ingen afgørende argumenter for, at troende skal tildeles en særlig beskyttelse mod forhånelse. I et levende og pluralistisk demokrati må alle emner kunne udsættes for karsk, nådesløs debat, kritik og satire. Afbrændingen af ’hellige’ bøger, vil kunne opleves som ekstremt krænkende af troende, men det ændrer ikke på, at der er tale om en fredelig og symbolsk ytring, der bør være omfattet af ytringsfriheden.

Adskillige danskere har krænket både kristnes og muslimers religiøse følelser uden at blive tiltalt for blasfemi.

Herunder som følge af en planlagt film, der skildrede Jesu angivelige erotiske liv, afbrænding af Biblen i TV-Avisen og trykning af karikaturtegninger forestillende profeten Muhammed. Karikaturkrisen resulterede i, at Danmark blev centrum for en storm af kontrovers med årevise og stadig pågående trusler mod journalister, redaktører og karikaturtegnere.

Da terroren ramte Danmark i 2015, var målet en offentlig debat om blasfemi og ytringsfrihed. I et sådant klima må Danmark stå fast på, at love i et liberalt demokrati beskytter dem, der krænker, mod trusler, ikke dem, der truer, mod at blive krænket.

At bibeholde blasfemiparagraffen er også uforeneligt med Danmarks menneskerettighedsforpligtelser. I april 2017 fastslog Europarådets generalsekretær, Thorbjørn Jagtland, at »blasfemi bør ikke udgøre en strafbar handling, da samvittighedsfrihed er en del af ytringsfriheden«. Denne position deles også af FN’s Menneskerettighedskomité og EU’s guidelines vedrørende ytrings- og religionsfrihed. Siden 2014 har Holland, Norge, Island og Malta alle afskaffet deres blasfemiforbud. Ved at gå mod denne trend vil Danmark underminere de vigtige europæiske og internationale bestræbelser på at ophæve blasfemilove på globalt plan.

Det har virkelige konsekvenser for mennesker, religiøse og sekulære, verden over. I lande som Pakistan, Mauretanien, Iran, Indonesien og Rusland bruges blasfemilove mod minoriteter og politiske og religiøse dissidenter. Danmarks blasfemiforbud kan bruges til at legitimere sådanne love.

Det påpegede FN’s special rapporteur vedrørende religionsfrihed i en rapport om Danmark i 2016: »Under en konference i Jeddah (Saudi-Arabien) [i 2015] blev den danske blasfemiparagraf, fremhævet af en deltager som et eksempel, der indikerede fremkomsten af en folkeretlig sædvane om at bekæmpe religionskrænkelse«.

Blasfemilove legitimerer ofte vold og terror. I Pakistan, Nigeria og Bangladesh er fritænkere, religiøse minoriteter og ateister blevet myrdet af ekstremister. I en verden, hvor ytringsfriheden er på tilbagetog og ekstremismen i fremmarch, må demokratier som Danmark gå forrest og vise, at inklusive, pluralistiske og tolerante samfund bygger på retten til frit at tænke, tale og tro, som man vil.

Ved at afskaffe blasfemiparagraffen sender Danmark et klart signal om, at man er solidarisk med ofrene og ikke håndhæverne af blasfemilove.