For nogle måneder siden stillede jeg et spørgsmål til Pia Kjærsgaard (DF) i kommentarfeltet på et af hendes åbne Facebook-opslag. Jeg spurgte hende – såre simpelt – hvad hun ville gøre for at hjælpe de tusindvis af mennesker, der rammes af det kontanthjælpsloft, hun selv har været med til at vedtage.
Men min kommentar blev lynhurtigt slettet, og jeg blev blokeret fra at kommentere Pia Kjærsgaards fremtidige Facebook-opslag. Efterfølgende er jeg ligeledes blevet blokeret af Dansk Folkepartis Twitter-konto.
I sidste uge skete det så igen: Jeg blev blokeret fra Liberal Alliances Facebook-side efter at have stillet saglige spørgsmål til substansen i partiets politik. Og jeg er ikke den eneste. Der findes adskillige eksempler på politikere, der har blokeret politiske modstandere og bortcensureret kritiske kommentarer på sociale medier.
Tillykke med din Facebook-fødselsdag - du er blokeretDet er gift for den demokratiske dialog, når politikere – uanset partifarve – fjerner kritiske indlæg på sociale medier. Udgangspunktet for den frie, demokratiske samtale er diskussionslyst og respekt for divergerende holdninger. De sociale medier har gjort det muligt for almindelige borgere at debattere politik og skrive indlæg til de folkevalgte. Facebook og Twitter har med andre ord mangfoldiggjort den demokratiske samtale.
Men hvis politikerne systematisk bortcensurerer kritik eller uddybende spørgsmål fra borgere, så dør den digitale samtale. Så bliver Facebooks kommentarfelter i stedet til digitale ekkokamre, hvor meningsfæller giver hinanden ret. Og det bliver ingen klogere af. Lad os i stedet møde hinanden med argumenter.
Tilfældet med Pia Kjærsgaard er i mine øjne særligt kritisabelt. For som formand for Folketinget – frontfiguren for det danske folkestyre – har Pia Kjærsgaard et særligt ansvar for at stimulere og facilitere politisk debat. Folketingets formand skal medvirke til at skabe en alsidig dialog i respektfulde debatfora, hvor forskellige politiske holdninger kan komme til udtryk.
Når Pia Kjærsgaard på Facebook ofrer den demokratiske dialog på envejskommunikationens alter, så svigter hun ikke blot sit hverv som parlamentsformand: Hun lammer den demokratiske samtale og medvirker til at skabe digitale ekkokamre.
Derudover må det være en demokratisk præmis, at politikerne står til ansvar for den politik, de er med til at gennemføre. Det gælder ikke mindst Pia Kjærsgaard. Når hun censurerer modargumenterne i kommentarfelterne på Facebook, løber hun samtidig fra konsekvenserne af sin politik. Hvis flere og flere politikere nægter at diskutere den politik, de vedtager, er vejen for alvor banet for forringet demokratisk debat og øget politikerlede.
Misforstå mig nu ikke: Det er helt retfærdigt, at politikere og politiske partier fjerner hadske kommentarer eller fornedrende personangreb fra deres Facebook-sider. Det manglede bare. Men når politikerne først sletter substansorienterede kommentarer fra borgere og politiske modstandere, hopper kæden af.
Vi kan åbenlyst ikke tvinge politikerne til at indgå i en digital debat med alle deres Facebook-kritikere. Men når politikerne censurerer frem for at debattere, træffer de et soleklart valg: I stedet for at forsvare deres egen politik, underminerer de basen for digital debat. Det må anses som en politisk falliterklæring af dimensioner, når folkevalgte møder borgere og politiske modstandere med blokade frem for argument. Hvis borgernes mulighed for at fremsætte saglig kritik på sociale medier indskrænkes, bliver den demokratiske samtale fattigere, og det bliver sværere for befolkningen at stille magthaverne til ansvar.
Reportage fra baglandetAt deltage i en demokratisk dialog er ikke udelukkende at prædike sine egne holdninger. Det er også at lytte til modstanderens argumenter. Selv om man ikke når til enighed, kan demokratisk samtale lede til, at begge parter får en mere nuanceret holdning til en sag. Og de bedste politiske beslutninger træffes nu engang på så oplyst et grundlag som muligt. Det nytter ikke noget at deltage i en debat, hvis man på forhånd har stoppet vat i ørerne. Og derfor skal politikere på sociale medier kunne tåle, at kritiske røster stiller spørgsmålstegn ved deres politik.
Så lad os nu møde hinanden med argumenter i stedet for censur. Det er ikke sikkert, vi bliver enige. Men det kunne jo være, vi alle sammen blev lidt klogere.
fortsæt med at læse
