Når Donald Trump, Isis, Putin, Kim Jong-un og mange andre har succes med deres falske nyheder, hænger det grundlæggende sammen med mangel på oplysning. Verden mangler kritisk masse. Mennesker, som vender skråen, når de hører noget og spørger: Kan det nu også passe?
Mennesker, der er antiautoritære og tør tale magthavende midt imod, men som også oplever, at de kan bruge deres viden til at påvirke udviklingen. Alt det, der reelt er forudsætning for et velfungerende demokrati.
I Danmark er den folkelige oplysning, som startede midt i 1800-tallet, et fremragende eksempel på, hvordan et folk får mæle og tiltro til egne kræfter.
Her i landet var demokratiet fra begyndelsen tænkt som mere end en styreform. Grundtvig og datidens folkeoplysere vidste, at demokrati også måtte være en livsform, kendetegnet ved indflydelse og ansvar til alle. Børn og studerende skulle opdrages til at være aktive samfundsborgere, ikke bare lære noget.
Selv husker jeg med stor glæde tilbage på tiden på universitetet i 80’erne, hvor vi ikke forsømte mange chancer for at gå op imod professorerne og deres forstokkede teorier.
I dag er der pokkers stille i undervisningsverdenen. Selv på en kreativ uddannelse som designuddannelsen er der alt for stille. Vore studerende har travlt og er optaget af, hvordan de sikrer sig det næste 12-tal. Der er hverken kræfter eller lyst til at revolutionere skolen eller verden (selvfølgelig med undtagelser!).
Signatur: Skal Danmarks nationalleksikon virkelig lade livet?Det passer reelt ledelsen godt, idet vi er underlagt et relevanskrav, som handler om to ting: hurtigt igennem og hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Vi har ikke tid til for meget slinger i valsen og har af samme grund etableret et hav af systemer og sanktioner, som klapper de studerende i facon.
Det samme er tilfældet i det øvrige uddannelsessystem, hvor fokus er læring og i alt for ringe grad dannelse, det, der skal gøre børn og unge til helstøbte mennesker. De studerende lærer det, man mener, erhvervslivet har brug for her og nu, men ikke det, der får dem til at opleve sig som skabende mennesker, som kan påvirke – som minimum – den nære udvikling. Og heller ikke det, der hjælper dem til at klare sig, når kunstig intelligens og robotter overflødiggør størstedelen af de jobs, vi kender i dag. Det, som eliten beroligende kalder disruption.
Vi har brug for en ny oplysningstid, som gør mennesker robuste på det 21. århundredes betingelser. På uddannelsesområdet drejer det sig om at give de studerende kompetencer, som er langtidsholdbare. Det gælder ikke mindst om at styrke kreativiteten, altså evnen til at tænke nyt og omsætte det nye i handling. Fra folkeskole til universitetsniveau er der brug for flere praktiske fag, hvor både hænder og hoved bringes i spil.
Det afgørende er imidlertid en fundamental ændring af kulturen på uddannelsesområdet. At kunne forholde sig kritisk er helt essentielt. Aldrig har adgangen til information været større, men aldrig har det heller været vigtigere at kunne skelne snot fra kanel. Uddannelserne skal hjælpe de studerende med at udvikle et spamfilter til harddisken mellem ørerne, så deres dømmekraft holdes intakt.
Samtidig burde uddannelsessystemet være endnu mere engageret i at sikre, at alle borgere har adgang til verificeret information. Hvorfor ikke kræve, at alle universitetsansatte bruger en procentdel af deres tid på at kvalificere den offentlige debat? Og hvad med at kræve, at alle universitetsansatte et antal gange skal i praktik uden for uddannelsesverdenen for at følge med i, hvad der rører sig, og bidrage med deres viden i en ny sammenhæng?
Er du træt af fake news og tvivlsomme facebook-teorier? Så gå en tur for videnskabenUniversiteterne kunne også oprette et fake news-politi, som hver dag skal støvsuge ’nyhederne’ og påpege de værste fejl via små film på YouTube, Facebook osv. Det kunne gøres på en ikke dogmatisk måde, hvor forskerne også fremlagde deres tvivl og fortalte om det, vi stadig ikke ved noget om. Lad os give alle borgere mulighed for ’at spørge professoren’.
Vore uddannelser burde også være en aktiv partner for Udviklingsministeriet. Uddannelserne kunne lave digitale, herunder nonverbale, uddannelsesprogrammer, som kan downloades gratis af enhver, der har en mobiltelefon.
Den første oplysningstid i Europas historie strakte sig fra 1690 til 1800 og hentyder til, at filosofi og naturvidenskab udvidede menneskets viden om verden, så man begyndte at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter som kongemagt og kirke.
Den anden oplysningstid må også handle om at udvide vores viden om verden. Denne gang for at undgå, at vi bliver forført af diverse galninge. I Danmark har vi gode eksempler på, at det lader sig gøre. Lad os bruge dem som afsæt til at genstarte demokratiet.
Det må begynde med at sætte uddannelserne fri og igen satse på dannelse, som Søren Pind bl.a. plæderer for. Og kunne man tilføje: noget mere kant, galskab og relevans på fremtidens præmisser.
fortsæt med at læse
