34.132 danskere fik konstateret klamydia sidste år. Op mod det samme antal vurderes at være smittet med klamydia uden at have symptomer.Der er grund til bekymring, for kurven har været opadgående i 20 år, og det vil fortsætte, hvis ikke der gøres noget nyt.
Klamydia er ikke en ufarlig sygdom. Det er nemt at behandle, ja, men ubehandlet klamydia kan i værste fald føre til barnløshed. Sundhedsmyndighederne anslår, at 500 kvinder hvert år mister evnen til at få børn som følge af en klamydiainfektion.
Lektor i biologi: Kvinder, få jeres børn, mens I er ungeSundhedsmyndigheder og politikere skal ikke længere bare se til. Sex & Samfund opfordrer til, at der sættes mål for at knække kurven, og at der både prioriteres penge og tid til at sætte nye indsatser i gang.
Vi ved, hvad der skal til: En bedre forebyggelse af smittespredningen og en bedre indsats for at finde og behandle de smittede. I disse uger kører ’Kun med Kondom’-kampagnen, der skal øge opmærksomheden om sikker sex. Men hele året bør der være information, undervisning og engagement af unge omkring seksuel sundhed og trivsel.
Sverige har haft succes med at udnævne en klamydia-testuge. Det kan vi lære af
Der er mange myter og mangel på viden blandt de unge. Og når de forlader folkeskolen, er det især svært at nå ud til dem. Derfor skal undervisningsindsatsen øges.
I vores nordiske søsterlande investerer de betydeligt mere i forebyggelse. Norge har satset massivt på at distribuere gratis kondomer, da det kan nedbryde barriererne for at bruge kondom blandt de unge. Sverige har haft succes med at udnævne en klamydiatest-uge. Det kan vi lære noget af.
Skal stigningen i klamydiasmittede stoppe, bliver det afgørende at finde frem til smittede personer, som ikke bliver undersøgt og behandlet. Sex & Samfund har i samarbejde med enkelte regioner og kommuner tilbudt sikre klamydiahjemmetests. Fra vores pilotprojekt ved vi, at 40 pct. af de unge, der tager en hjemmetest, ikke ville være gået til lægen med deres klamydiamistanke. Det viser, at behovet for en gratis hjemmetest er stort. Et landsdækkende tilbud om anonym hjemmetest samt oplysning og kampagner er nøglen til at knække kurven.
Tjek kortet: Hvor mange unge får konstateret klamydia i din kommune?Der er god økonomi i en sådan forebyggende indsats, frem for bare at behandle de stadig flere klamydiasmittede, der øger presset på praktiserende læger og regionernes økonomi.
Danmark er det nordiske land, der investerer mindst i seksuel sundhed. Vi håber, at kommuner, regioner og Sundhedsministeriet nu finder penge til en bedre forebyggelsesindsats og styrker samarbejdet på tværs. Hvis vi ikke forsøger noget nyt, vil klamydiatallet og udgifterne til behandling fortsat stige.
Det samme vil antallet af personer, som ikke kan få de børn, de ønsker sig.
fortsæt med at læse
Sikker sex er altså ikke kun kvinders ansvar
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
