Dansk Industris direktør, Karsten Dybvad, vil have opjusteret indsatsen i udenrigstjenesten (Politiken 24.9.). Ifølge Dybvad er vores velstand og arbejdspladser knyttet til det internationale samfund. Slagterikoncernen Tican er enig. En styrkelse af det danske diplomati kan også få stor betydning for dansk eksport af bacon til Storbritannien, de asiatiske markeder og Sydamerika.
Det er både legitimt og helt på sin plads, at danske erhvervsinteresser ønsker at styrke diplomatiet, fordi de danske diplomater bidrager til at fjerne handelshindringer, bistår danske virksomheder med adgang på vanskelige markeder og forbedrer rammevilkårene for international frihandel. Alt sammen til glæde for en lille åben økonomi som den danske.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

