Mange vælgere er kommet i en diffus prærevolutionær stemning. De gør oprør mod, hvad de ser som gamle partiers mangelfulde svar på de vigtigste udfordringer. Oprøret kan bringe fornyelse, men det kan også true en demokratisk samfundsorden: Vi ser allerede stærke mænd uden demokratisk sindelag komme i front i mange lande.
Demokrati er ikke entydigt defineret. Mange steder udelukker høje spærregrænser repræsentation for store mindretal. Det samme gør det britisk-amerikanske system med valg i enkeltmandskredse. Og den særlige valgmandsordning i USA betød både i 2000 og 2016, at den kandidat, der fik færrest stemmer, blev valgt til præsident – første gang med bistand fra en højredrejet højesteret, anden gang måske med bistand fra Putin.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
