Lyt til artiklen

Gem artiklen Gemt Læst

Afspil eller pause lyd

Henter...

Vi ved godt, at mange ikke gider høre mere fra jurister og politikere på grund af Inger Støjbergs ’lille fejltrin’.

Men der er væsentlige ting på spil, når ministre, deres organisationer og kommuner ikke overholder love og regler og tilsidesætter fundamentale retsgrundsætninger. Der er tale om, at der røres ved basale værdier i vores retssamfund og demokrati.

Det har vist sig gennem længere tid, blandt andet når visse politikere ikke respekterer magtens tredeling og vil bestemme, hvordan domstole skal dømme, når Ombudsmandens afgørelser ikke tages til efterretning, når Danmark ikke overholder de internationale konventioner, vi har tiltrådt. Politisk kan man være uenig i disses indhold, men så længe vi deltager, må de nødvendigvis overholdes, hvis vi stadig vil kalde os et retssamfund, med de garantier for uvildig og retfærdig behandling, dette indebærer.

Eksperter: Støjberg bryder ministeransvarsloven

Det kommer også til udtryk, når vi er ligeglade med omfattende og gentagen kritik fra FN og EU, både fra domstole og kommissærer.

Vi har begge mange års erfaring som jurister i private og offentlige institutioner med forvaltning og ledelse. Vi har selvsagt ikke altid været enige i de gældende love, men har altid overholdt de aktuelle regler samt det, vi i gamle dage kaldte god forvaltningsskik.

Som frivillige i Jurarådgivningen hjælper vi flygtninge med deres opholds- og familiesammenføringssager. Det har været direkte chokerende at opleve, hvordan stort set ingen af de forvaltningsretlige grundsætninger efterleves i Udlændingestyrelsen, desværre ofte støttet af udtalelser fra Inger Støjberg.

Et eksempel er den tilsyneladende fuldstændige vilkårlighed, hvormed sager afgøres i styrelsen. Det gælder sager, hvor syriske børn er givet familiesammenføring med herboende far, mens moderen får afslag. Der er regler, der beskytter flygtninges ret til familieliv. Så for at omgå disse regler begrunder Udlændingestyrelsen sine afslag med, at familielivet er ophævet, idet en af ægtefællerne flygter. En helt umenneskelig og ulovlig tolkning, da ægtefællerne tydeligvis ikke har ophævet deres samliv på grund af uoverensstemmelse, men for at sikre sig selv og deres familie en fremtid.

Efter artikler i dagspressen og anmodning fra Jurarådgivningen har styrelsen for nogle måneder siden indvilget i genoptagelse af disse sager, og flere er blevet omgjort, således at moderen også kan komme til Danmark. Alligevel ser vi stadig nye tilsvarende sager, hvor moderen gives afslag på asyl.

Det passer ikke, at flere flygtninge truer vores velfærd

Der synes at være tale om en form for udmattelseskrig, i håb om at flygtningene giver op, inden nogen hjælper dem med at klage.

I samme retning taler den pinligt lange sagsbehandlingstid; det kan vare op til to år, før en sag afgøres. Imens sidder mennesker i krigshærgede områder og flygtningelejre med reel risiko for død og lemlæstelse.

Et andet eksempel er Inger Støjbergs udtalelser om, at styrelsen ikke skal spørge ind til f.eks. seksuelle problemstillinger, men at flygtningen selv må bringe sådanne forhold på bane. Dette har medført, at lesbiske kvinder er blevet tilbagesendt til lande i Afrika, hvis sanktioner mod homoseksuelle er velkendte. Det strider mod et helt grundlæggende juridisk princip om, at sager skal oplyses bedst muligt, og at det påhviler myndigheden at medvirke til at sikre dette.

Udlændingestyrelsen kræver desuden originale dokumenter, en usædvanlig praksis. Det drejer sig om eksempelvis vielsesattester, som en flygtning ikke bare kan fremskaffe igen.

Datterens veninde skal udvises efter syv år: Helt almindelig 45-årig lovlydig mor har fået nok

Der skrives forkerte navne i sagerne, med f.eks. den konsekvens, at en kvinde ikke kan få de nødvendige dokumenter i forbindelse med sin rejse til Danmark, og det er meget vanskeligt at få styrelsen til at rette fejlene.

Bisiddere behandles uforskammet og får i strid med reglerne at vide, at de ikke må udtale sig og ikke kan få referat af det møde, de medvirker i, og medarbejdere i styrelsen lægger røret på, når en frivillig anmoder om vedkommendes navn, efter at have fået at vide, at det vil skade sagen, hvis der ofte bliver rykket for svar.

Vi oplever desværre i stigende grad, at kommuner heller ikke overholder gældende lov og ret. Eksempelvis har det været næsten umuligt at få aktindsigt, og fristen for indsigten overskrides med mange uger. Vi klager selvfølgelig, men det er bekymrende, hvad der sker med vores institutioner.

Da Inger Støjberg for nogle måneder siden besøgte Jurarådgivningen, gav vi udtryk for vores oplevelse af det beskrevne skred i forvaltningsretlig praksis, og ministeren spurgte, hvorfor det mon skete. Det er et godt spørgsmål, som med rette må adresseres til Inger Støjberg selv som ansvarlig minister.

Vi er begge vokset op i den del af verden, hvor ligestilling, offentlighedslov og grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder nærmest har været en selvfølge. Disse grundlæggende elementer fungerer ikke længere, og at vores demokrati er så skrøbeligt, har været et chok at erfare.

fortsæt med at læse

Min morbror vil være velfærdsmigrant - hvad skal jeg stille op?

• Kristendemokrat: Vi har en integrationsminister, der fejrer 50 love om eksklusion uden at levere ét eksempel på bedre inklusion

• Opposition beskylder Støjberg for løgn: »Hun svarer ikke på vores spørgsmål, hun taler sort, hun ændrer forklaringer«

• Overblik: Hvad står klart – og hvad står uklart i Støjberg-sagen?