Det er fredag. Jeg står tidligt op og spiser mine havregryn. Weekenden står for døren, så jeg er i godt humør. Men alting har som bekendt en ende, og enden på mit weekendhumør indtraf næsten, før det begyndte. For midt i mine morgengryn skruer jeg over på TV2 News.
»Regeringen har indsat soldater i Københavns gader og ved den dansk-tyske grænse«, lyder det. Jeg spørger højlydt mit fjernsyn, om det virkelig er nødvendigt. Militæret på gaden? Med lange rifler? Pludselig blev mine havregryn umulige at få ned. Nu gik det ellers lige så godt.
Leila Stockmarr: Narcissistisk nationalisme er ikke forbeholdt Trump. Vi kan sagtens selv være med på en 'Danmark-først’-doktrinJeg er med på, at det danske trusselsniveau er højt, og at risikoen for terror er særdeles eksisterende. Men det har vi jo heldigvis en velpolstret efterretningstjeneste til at dæmme op for. Vi er ikke et land i krise. Faktisk lever vi i et af verdens mest fredelige og velfungerende samfund. Derfor er det helt ude af proportioner, at militæret nu skal marchere rundt ved den dansk-tyske grænse og i det københavnske gadebillede.
Inderst inde tror jeg egentlig heller ikke, at regeringen jubler over, at tungt bevæbnede soldater nu bliver en del af danskernes hverdag. Men politiet mangler ressourcer til alle de opgaver, man har sat dem til, og hvad gør man så? Kigger militærets vej. De kan passe på danskerne og vifte med deres rifler, så der kommer ro på bagsmækken.
Set i det lys er beslutningen ikke så overraskende, ja måske giver den ligefrem mening. Hvis altså man køber de mellemregninger, der ligger bag. Og det er her, kæden virkelig hopper af for mig.
For den altoverskyggende årsag til, at politiet er presset så hårdt i knæ, at militæret nu er kaldt til tjeneste, er den helt ubrugelige grænsekontrol, som regeringen holder fast i. Havde vi sløjfet grænsekontrollen i tide, kunne politiet have fortsat sin tilstedeværelse i landets byer og dermed overflødiggjort soldaternes indmarch. Men der har symbolpolitikken altså sejret over fornuften.
Soldater i gaderne: »Det smager lidt af undtagelsestilstand«Sagen bliver ikke mindre tragisk af, at fortællingen om grænsebommen er et fupnummer. Grænsekontrollen blev indført, fordi regeringen så inderligt ville mindske antallet af flygtninge, der kom hertil. Hvad man glemte at gøre opmærksom på var, at grænsekontrollen ikke forhindrer en eneste flygtning i at søge dansk asyl. Har man ikke orden i sine rejsepapirer, kan man rigtignok ikke rejse ind i Danmark og videre til f.eks. Sverige. Men åbner man munden og råber asyl, kan end ikke den mest insisterende grænsebetjent stille noget op. Så bliver man kørt til først politistation og dernæst asylcenter, mens man får sin asylsag behandlet.
Men selvom grænsekontrollen mest af alt er et værdipolitisk spil for galleriet, har den bestemt ikke været gratis. Den har f.eks. kostet 2 års massivt overarbejde til landets politibetjente. Mere end 230.000 mandetimer brugte politiet sidste år ved grænsen; de fleste dage for at bekræfte, at hr. og fru. sønderjyde igen havde husket deres pas.
Tænk hvis betjentene havde brugt bare en brøkdel af alle de timer hjemme i deres politikredse i stedet. Måske antallet af indbrud og overfald så havde været lavere? Jeg forstår så udmærket, at Politiforbundet har forholdt sig skeptisk til grænsekontrollen i dens levetid.
Regeringen vil sende soldater til grænsen, så betjentene kan bekæmpe banderEn skepsis, der ser ud til at have virket. Nu har militæret i hvert fald overtaget opgaven med at tjekke pas ved grænsen og holde vagt i København. En logistisk genistreg, men en ideologisk fadæse, for ved at løse ét problem, har man skabt et andet: Indsat soldater på gaden i fredstid. Det forekommer som en både udansk og overgearet løsning på et problem, som man mest af alt kan takke sig selv for at stå med.
Hvis regeringen virkelig vil beskytte danskerne mod mørkemænd, er der kun én løsning, der holder. Invester i europæisk sikkerhed. Flyt de danske grænsebetjente til EU's ydre grænser. Gå all-in på at deltage i det fælleseuropæiske efterretningsarbejde, så vi slå terroristerne tilbage i hele Europa. Når der er sikkert i Europa, er der sikkert i Danmark.
Desværre ser regeringen ud til at være mere interesseret i de symbolpolitiske sejre, og derfor står vi nu med et overophedet politi og soldater på gaden. Hvor vil det være fantastisk, hvis EU-Kommissionen står fast på beslutningen om, at Danmark ikke kan få lov at forlænge grænsekontrollen endnu en gang.
For uden grænsekontrol, ingen brug for soldater på gaden. Det er vist det, man kalder en win-win situation.
fortsæt med at læse
»Det er lidt dramatisk«
-
Leila Stockmarr: Narcissistisk nationalisme er ikke forbeholdt Trump. Vi kan sagtens selv være med på en 'Danmark-først’-doktrin
-
Zenia Stampe: Jeg har mistet min tro på, at Danmark for tid og evighed vil være et fredeligt og trygt land
-
EU-kommissionen gør det lettere at lade grænsebommene blive nede
