For et par uger siden døde stifteren af Playboy, Hugh Hefner, 91 år gammel. Det har givet anledning til at gøre status over hans livsværk og de konsekvenser, som Playboys succes har haft.
Bladet startede som en revolution af frigørelse i det puritanske USA. Projektet overlevede dog sig selv og endte med hyperseksualiserede bunnies, som i en plastikæstetik blev præsenteret i al deres retoucherede glorværdighed. En perversion af den naturlige erotik og en patriarkalsk objektivisering i yderste potens.
Men mande(hørms)bladenes storhedstid er forbi. Playboy kæmper med faldende oplag, og herhjemme måtte vi i nyere tid sige farvel til de sidste bastioner for magasin-objektivisering, hvor både FHM, M! og det klassiske Ugens Rapport måtte dreje nøglen om og endeligt lukke døren til sovekammeret.
Er patriarkatet så besejret nu? Er frigørelsen en kendsgerning og objektivisering en saga blot? Desværre ikke.
Når jeg kaster mit blik over Instagrams hav af profiler, ser jeg ikke en generation, som har gjort sig fri af Playboys pornoæstetiske fængsel. Objektiveringen lever i bedste velgående på mobilskærmen.
Alt er dog ikke tabt: I 2017 har feminismens selvstændighedskamp heldigvis også sejret, og der behøves ikke længere mænd til at objektivisere. I vore dage kan kvinder da selv!
På narcissistkanalen Instagram er der ingen skumle mænd bag kameralinsen, blot selvbevidste piger, som velvilligt spiller op som sexkaniner. Internaliseringen af liderbukkens idealkvinde er komplet, og de selvobjektiviserende kvinder står på egne glatbarberede ben.
Kvinder (og unge piger) stiller sig beredvilligt frem i konstruerede positurer med præsentation af kavalergang, baller og hvad der ellers hører sig til som klassisk sexobjekt.
Pige- og dameblade bag konformitetens korsetAlt dette pakkes ind i en obskøn blanding af træningsbilleder, bikinibilleder og ofte ublu product placement. Man ser det hos berømtheder som Kardashian-søstrene, Medina og hos dronningerne af selviscenesættelse og objektdyrkelse i gruppen GirlSquad.
Resultatet er en ny generation af kvinder, som ligger (og lægger sig selv) under for et ideal, som stadig reducerer kvinder til først og fremmest at være et objekt. Oplagstal er blevet erstattet af likes, læsere erstattet af følgere, men konsekvenserne bliver de samme.
Når kvinder ser et dagligt feed, som præsenterer en idealiseret, uvirkelig kvindekrop, holder de ikke kun sig selv, men også hinanden fast i en endimensionel værdisættelse af kvindekønnet. Fra de helt unge år lærer piger på Instagram, hvordan der skal poseres, og hvordan den afklædte krop skal sælges på de sociale medier.
Det kan hverken kvinderne selv, eller vi som samfund, være tjent med.
fortsæt med at læse
