Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Tegning. Philip Ytournel

Tegning. Philip Ytournel

Sara Skaarup

Vi kvinder skaber selv et alt for snævert kropsideal

Det er på tide, vi holder op med at pege på medier, mode, slankeindustri og mænd som afgørende for det snævre kvindelige kropsideal.

Sara Skaarup

»Det værste, der kan ske for en dansk kvinde, er, at hun tager på. Det betyder lavstatus, mangel på kontrol og fald i attraktivitet«.

Sådan sagde ernæringsekspert og madmentor Marie Steenberger, da jeg forleden interviewede hende. Hun og jeg kunne let blive enige om, at det er hæsligt med de stramme kropsidealer, som unge ligger under for i dag. Men come on, det er jo ikke bare børn og teenagere, der døjer her. Sandheden er, at også mange modne og midaldrende kvinder bakser med sygelig optagethed af mad, krop og udseende.

Der er de fleste steder i samfundet stadig status forbundet med at kunne præsentere en kvindekrop, der lever op til et snævert, nærmest uopnåeligt ideal, der lige nu hedder hvepsetalje, slanke lemmer, store bryster og svulmende læber – og, som ernæringseksperten også sagde, vi har i dag en hel kirurgiindustri, der hjælper til med at skærpe idealet.

Samtidig skal vi kvinder jo bare elske vores krop, som den er, får vi at vide. Det er bare de færreste af os, der gør det. Og det gælder også bevidste, veluddannede kvinder. Blandt os, der snakker feminisme, hylder naturlighed og indre værdier, findes både helt unge og midaldrende, der diskret eller hemmeligt, fordi det også er lidt flovt i sin modstridenhed, samtidig har gang i at disciplinere egen krop, modellere den med hård træning og begrænset kalorieindtag. Eller – lige så brugt – hader sig selv intenst for ikke at kunne tage sig sammen til det.

I mine øjne er begge dele måder at begrænse sig selv på som menneske og som kvinde. At holde kvindekroppen nede var førhen samfundets, kirkens og mændenes projekt. Nu, da de mekanismer har slækket på kontrollen, fortsætter vi selv. Kampen om, hvem der bestemmer over kvindens krop, burde være ovre nu, men selv i dag, hvor vi har prævention, fri abort, er selvforsørgende og har fuld kropslig selvbestemmelse, er det, som om vi ikke er blevet pokkers meget friere, når det kommer til form, skønhed og vægt.

Jeg er træt af at høre om piger, der konkurrerer om at være tyndest, og kvinder, der er på skrump for at fange mænds interesse, men ikke kan lide sig selv

Jeg er træt af at høre om piger, der konkurrerer om at være tyndest, og kvinder, der er på skrump for at fange mænds interesse, men ikke kan lide sig selv. Samtidig har jeg fået nok af at pege harmdirrende på modebranchen, dameblade og slankeindustri, når vi skal aflevere ansvaret for slankehysteriet et sted.

Medansvarlige faktorer, ja. Men det er også i høj grad os kvinder selv, der spænder korsettet så hårdt. Når vi pålægger os selv ønsket om at se ud på en særlig måde, fortsætter vi selv den strenge kropsjustits, selv om andre instanser har slækket grebet om den.

Både hende, der poster sine seneste fitnessmål på Facebook i håb om beundring og anerkendende likes, og hende, der holder sin bulimi hemmelig på badeværelset, underkaster sig stadig ideen om, at kvinder skal være kropsligt kontrollerede for at være gode nok. Og de kloge mødre, der prædiker ’du er perfekt, som du er’ til deres døtre, men selv hader deres badevægt, er del af problemet, fordi de bare ikke får taget den kropslige frigørelse hjem og gjort den til deres egen. Der er for langt mellem teori og praksis.

Udsigten til potentiel bodyshaming udefra gør det ikke just nemmere at elske sin krop uden at ønske at ændre den. Hvis man skiller sig ud fra mængden som kvinde, må man være parat til at modtage omverdens dom, og særligt de tykke må svede. Her taler vi ikke bare om misbilligende blikke i det offentlige rum. Det farligste sted er cyberspace, hvor man kan svine til i tryg virtuel afstand uden nogensinde at skulle se det menneske, man fordømmer, i øjnene eller blive udråbt til ’kropsaktivist,’ hvis man tillader sig at stå offentligt frem med en helt anden dagsorden, men samtidig er en størrelse large.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Heldigvis er en modbølge i gang: Aktivisterne FedFront generobrer ordet tyk for at slippe for at blive sidestillet med svage mennesker, der ikke har styr på deres liv.

Medie- og modebranchen hjælper også hist og pist vej ved at drage forskellige kropsstørrelser og typer af mennesker og kvinder i fokus. Der kommer magasiner for kvinder med runde former og tøjmærker specialiseret de kvinder, der er større end en størrelse 42.

Jo flere kvinder som slår igennem i medierne med andre talenter end stramme lår og et flot udseende, jo mindre opmærksomhed får emballagen. Og nej, det er ikke kun en kvindeting. Drenge får i stigende grad også anoreksi og kropskomplekser. Det er på alle måder på høje tid at få den forskruede kontrol opløst, før svøben lukker sig om både M og K.

Men kropsdiktaturet mister først terræn, når vi hver især tager et aktivt valg væk fra at følge trop og indser, at vi lader os styre af sociale medier, reklamer, film og – ofte – egne forskruede idealer.

Vi kvinder kan også blive meget bedre til at lade hinanden være en succes ude at skulle se ud på en særlig måde. Det kunne være en begyndelse at stoppe med at shame, name og bagtale dem, der falder uden for normerne.

Det er ikke bare samfundets skyld, at vi har det så svært med vores kvindekroppe. Det er heller ikke mediernes, ikke alene i hvert fald, selv om det ikke hjælper med de ensartede unge, stramme kroppe overalt. Vores kropshad er først og fremmest vores egen ansvar. I det hele taget har den krop fået alt for meget forkert opmærksomhed alt for længe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi taler om ligestilling, ligeløn og kvindefrigørelse. Det er fint. Men hvad med kroppen? For mig at se er ingen kvinde fri, før hun kan bade uden skam og spise uden dårlig samvittighed.

Kampen om kroppen er også en del af kvindekampen – og det er altså os selv, der skal snøre det stramme korset op.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce