I dag oprinder en af demokratiets festdage, når danskerne vælger kommunalbestyrelser og regionsråd i landets 98 kommuner og 5 regioner.
Men noget tyder på, at det lokalpolitiske demokrati er ramt af nogle af de udfordringer, som hen over de senere år har præget national politik i Danmark og flere andre vestlige demokratier: En stor del af borgerne oplever i stigende grad, at de politiske beslutningsprocesser er en lukket og centraliseret fest, som de ikke er inviteret til.
Aktive fra 'Sager der Samler' i Kroniken: Stem endelig til kommunalvalget. Men det er mindst lige så vigtigt at engagere sig i hverdagenValget af Trump i USA, Brexit og valgresultater i både Frankrig og Tyskland samt Dansk Folkepartis perlerække af succeser ved de seneste folketingsvalg er blandt andet blevet forklaret som marginaliserede vælgergruppers oprør mod et system, som de oplever ikke lytter og ikke varetager deres interesserer.
En ny undersøgelse indikerer, at dansk kommunalpolitik er udsat for den samme demokratiske metaltræthed, hvor store grupper føler sig holdt udenfor.
Og det tyder også på, at udfaldet bliver det samme som i landspolitik: Dansk Folkeparti opsamler de vælgere, der føler, at systemet ikke lytter.
I analysefirmaet Moos-Bjerre har vi op til kommunalvalget 21. november spurgt et repræsentativt udsnit på mere end 2.400 danskere over 18 år om, hvordan de oplever udviklingen i deres eget lokale kommunale demokrati og deres mulighed for at udøve indflydelse her. Kun 15 procent af befolkningen føler, at de har indflydelse på beslutningerne i deres kommune, og hele 43 procent føler, at de er decideret uden indflydelse.
Undersøgelsen indikerer også, at for mange borgere er følelsen af at have svært ved at påvirke beslutningerne vokset siden sidste kommunalvalg. En tredjedel af danskerne oplever nemlig, at beslutningerne i deres kommune er rykket længere væk fra borgerne hen over de seneste 4 år.
It-problemer på valgsteder risikerer at give ekstra ventetidEn forklaring på dette kan være, at nogle af borgerne i kommunernes landområder føler, at udviklingen kører udenom den. Cirka 4 ud af 10 oplever, at deres kommune har prioriteret udviklingen i byområderne over udviklingen i landområderne. Moos-Bjerres undersøgelse tyder på, at det især er uden for hovedstaden, at borgerne oplever, at beslutninger centraliseres, og at udviklingen samles i byerne – især i Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Syddanmark.
Alle tre regioner rummer store tyndtbefolkede områder og kommuner, der efter kommunalreformen består af enkelte bycentre med tilhørende landligt opland. I Region Sjælland og Region Midtjylland oplever et flertal af borgerne, at udviklingen i byområderne i deres kommune er blevet prioriteret over udviklingen i landområderne i de seneste 4 år. I Region Syddanmark oplever cirka halvdelen af borgerne, at deres kommune har prioriteret by over land. I de 3 regioner er følelsen af, at kommunale beslutninger er rykket væk fra borgere i de seneste 4 år, også mere udpræget end i resten af landet.
Heltberg uden filter: Jeg vejer for og imod, men jeg ved, jeg ikke har et valg på tirsdagIsær i Region Sjælland, hvor næsten halvdelen af borgerne (46 procent) føler, at beslutningerne de seneste 4 år er rykket væk fra borgerne.
Hvis man ser på det politiske udtryk af denne følelse af at være sat uden for kommunalpolitisk indflydelse, viser undersøgelsen også en klar tendens. Det er især Dansk Folkeparti og lokallisterne, der samler de vælgere op, der føler sig sat uden for den kommunalpolitiske dans. F.eks. oplever henholdsvis 51 procent og 47 procent af de vælgere, der svarer, at de vil stemme på en lokalliste eller Dansk Folkeparti til kommunalvalget, at beslutningerne i deres kommune har flyttet sig væk fra borgerne de seneste 4 år.
51 procent af dem, der vil stemme på Dansk Folkeparti, og 60 procent af dem, der forventer at stemme på en lokalliste, oplever, at deres kommune har prioriteret byernes udvikling over udviklingen på landet.
Det tyder på, at Dansk Folkeparti også i lokalpolitik har overtaget den rolle, som partiet har haft både i lands- og europapolitikken: at være ’den lille mand’s forsvarer over for systemet.
fortsæt med at læse
