»Flet fissen, kost«. »Håber, du bliver massevoldtaget og gravid af det«. »Fede so«. »Vi ved, hvor du bor«.
Citaterne er blot et lille udsnit af den type kommentarer, som kvinder bliver mødt med på de sociale medier. Og chikanen er udbredt. I en ny undersøgelse har vi i Amnesty International kortlagt erfaringerne med digitale trusler og onlinechikane blandt kvinder i alderen 18-55 år i Danmark, Italien, New Zealand, Polen, Spanien, Sverige, Storbritannien og USA.
Unge kvinder: Tak til Emma Holten, der nu trækker sig fra den offentlige debatTallene er foruroligende. I Danmark svarer 17 procent af alle kvinder, at de har oplevet onlinechikane mindst én gang, og blandt den gruppe svarer 32 procent, at trusler på sociale medier fik dem til at frygte for deres fysiske sikkerhed.
Mens hadefulde ytringer på nettet rammer både mænd og kvinder, viser tidligere undersøgelser, at hovedparten af truslerne rettes mod kvinder, og at disse trusler i højere grad omhandler fysisk og seksuel vold, eller er beregnet på at intimidere og nedgøre kvinderne med henvisning til deres køn eller etnicitet.
Særligt kvinder, der debatterer politiske og samfundsmæssige emner på de sociale medier, står i skudlinjen. Som led i undersøgelsen talte jeg med kvindelige kommunalpolitikere fra samtlige partier i Danmark om deres erfaringer, og de kunne alle fortælle om tilsvininger og trusler, der særligt gik på deres køn og/eller etnicitet.
Efter 200 trusler og hademails lukker feminist Facebook-blogPolitiker eller ej, så har tilsvininger, voldtægtstrusler og dødstrusler alvorlige psykiske konsekvenser for kvinderne. Mange oplever reaktioner i form af stress og panikanfald, og tre ud af fire fortæller, at det har fået dem til at ændre måden, de bruger sociale medier på. De pålægger sig selv begrænsninger for, hvad de deler, og 32 procent angiver, at de er holdt op med at skrive deres holdninger om bestemte emner.
Det er dybt bekymrende og viser med al tydelighed, hvordan chikanen ud over de åbenlyse personlige konsekvenser, også er en trussel mod ytringsfriheden og den demokratiske debat. Der hviler derfor et kæmpe ansvar på regeringens skuldre for at sikre, at den lovgivning, vi har, også beskytter kvinder mod chikane online, og at politiet tager anmeldelser om onlinechikane alvorligt.
Fladpanderne er konger på FacebookSociale medier bør forstås på samme måde, som når kvinder udsættes for vold og chikane offline: Som et samfundsproblem, der forhindrer kvinder i at gøre brug af deres ytringsfrihed.
Også virksomheder som Facebook og Twitter bør vedkende sig deres ansvar og sikre, at den demokratiske samtale kan foregå på deres platforme uden chikane og trusler.
fortsæt med at læse
