Jesus’ fødselsdag er højsæson for, at præster og politikere minder om ’de kristne værdier’, som vort samfund angiveligt bygger på.
De forklarer imidlertid sjældent, hvad de kristne værdier består i, men betragter det som en selvfølge, at alle ved det. Går man dem på klingen, er det noget med næstekærlighed, undertiden tillige demokrati, velfærdsstat og menneskerettigheder.
Her skal kristne aktiviteter som hospitalsvæsen, nødhjælp og omsorg for hjemløse på ingen måde forklejnes. Tværtimod fortjener de ros. Men de udgør kun en lille del af kristendommen.
Set ud fra det religionshistoriske udkigstårn kan jeg fortælle, at de kristne værdier i bestemt form ikke eksisterer og aldrig har gjort det. Det selvgode mantra er en kamæleon, et fatamorgana, der opløses, så snart det underkastes en dissektion.
De kristne værdier er således blevet defineret på forskellige, undertiden radikalt uforenelige måder afhængig af tid, sted og kristen grundorientering. Her er kun plads til seks eksempler.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar