Børne- og socialminister Mai Mercado (K) har sat opdragelse på dagsordenen. Ifølge Mercado er forældre i dag for dårlige til at opdrage deres børn, hvilket betyder, at børnene ikke hjemmefra lærer de mest almindelige regler for hensynsfuld omgang med andre mennesker.
De kan ikke sidde stille, de kan ikke modtage en besked, og de har ikke lært at række hånden op, når de vil sige noget. Dette skaber problemer i skolen, da det gør det vanskeligt for lærerne at holde styr på børnene og gennemføre en struktureret undervisning.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


