Overenskomstforhandlingerne og udsigten til storkonflikt har forståeligt bragt sindene og debatten i kog. I den sammenhæng dukker en lige dele forudsigelig og forstemmende tendens op – hangen til at udskamme og mistænkeliggøre samtlige offentligt ansatte over én kam. Opfattelsen hos dele af debattørerne er, at offentligt ansatte befinder sig i en parallelverden, fjernt fra den såkaldte virkelige, alias det private erhvervsliv.
I denne parallelverden, fremgår det, er vore arbejdsforhold af en ganske særlig, privilegeret art. Vi arbejder mindre, mindre hårdt, mindre udsat. At folkeskolelærerne som den eneste faggruppe end ikke har en arbejdstidsaftale, men en lov, og at vi ikke har varslingsregler, men uden varsel kan pålægges at forlænge vores arbejdsdag markant, har ikke rykket på den opfattelse.
