Lørdag 19.5. satte Deadline fokus på de 301 danske klimaforskeres opråb i Politiken lørdagen forinden. Jeg havde ved den lejlighed fornøjelsen af at diskutere klimaudfordringen med debattør Anna Libak, som forholdt sig kritisk til opråbet.
Hendes hovedpointe var, at de reduktioner i drivhusgasudledningerne, vi foretager i Danmark, ikke gør den store forskel i det globale klimaregnskab. Den eneste måde, hvorpå Danmark kan bidrage til at begrænse klimaforandringerne, er ved at gå foran i udviklingen af nye, mere klimavenlige teknologier, og en forudsætning for en sådan teknologiudvikling er økonomisk vækst. Libaks indlæg rejser væsentlige spørgsmål, men rummer efter min mening også en række fejlantagelser.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

