Udtrykket ’AT GÅ ned med stress’ giver 5 millioner hits på Google og er den mest benyttede terminologi, når endnu en kollega sygemeldes med en voldsom stressbelastning.
Det stammer formentlig fra udtrykket ’at gå ned med flaget’. En fast vending, som ifølge Dansk Sprognævn betyder »at mislykkes« eller »at gå til grunde«. Mislykket er muligvis ganske beskrivende for den følelse, mange stressbelastede har, når de ikke længere kan arbejde på lige fod med kollegerne. Men det er ikke særlig beskrivende for de faktiske forhold.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

