Jeg er netop kommet hjem fra flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos, hvor jeg var udsendt i otte måneder. Her oplevede jeg, hvordan menneskerne bor og lider i ufrivillig stilhed.
De befinder sig i en slags kviksand, hvor de kæmper for at holde hovedet oppe. Men de færreste mennesker kan holde til de forhold, de må leve under. På et tidspunkt kollapser de med kroniske traumer til følge.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
