Jeg blev valgt til Europa-Parlamentet sidste år ved det, man må kalde det første klimavalg nogensinde. Alle talte om klimaet, og valgkampsretorikken fik ikke for lidt. Her godt seks måneder efter er jeg dybt skuffet over afstanden mellem ord og handling i EU, hvor et flertal lige har stemt for nye milliardinvesteringer i sort energi.
Jeg førte valgkamp på Hammel Hestemarked. Jeg delte pjecer ud og talte med østjyderne om, hvordan vi skulle øge tempoet for opsætningen af vindmøller og hæve prisen på CO2-udledning. Da jeg blev valgt, var det som at blive katapulteret ind i magtens cirkler. Jeg kom ind i Europa-Parlamentets magtfulde energiudvalg, og direktører fra nogle af Europa største energiselskaber inviterede mig på middag for at høre om mine ideer til den grønne omstilling.
