Det kom måske ikke som et chok, men i det mindste som en overraskelse, da jeg i forbindelse med research til en bog interviewede en tidligere kommunaldirektør, som pludselig udbrød: »I det hele taget kan jeg faktisk ikke forstå, hvorfor kommuner overhovedet skal beskæftige sig med drift«.
Hun skyndte sig derefter at bedyre, at hun ikke var minimalstatsliberalist eller andet i den dur, men at hun efterhånden var kommet til den konklusion, at der strengt taget ikke var nogen grund til, at kommuner ejede plejehjem, vuggestuer, jobcentre og børnehaver, for hvad tilsagde egentlig, at kommuner er eksperter i den slags? Resultatet bliver bare, at alle disse institutioner bliver ofre for et væld af politiske beslutninger, initiativer, kontrolmekanismer og regler. Det gjorde også, at der reelt ingen synderlig forskel blev på de forskellige kommunale tilbud.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
