Når samfundet og beskæftigelsesindsatsen åbner igen, bør a-kasserne bruge kræfterne på at få folk i job og ikke på at indhente puklen af unødvendigt bureaukrati og pålagte kontrolfunktioner, som har hobet sig op under krisen.
De sidste par måneder har jo netop lært os, at telefon- og digitale møder kan næsten det samme som det fysiske møde, og ideen om, at der opstår en særlig magi og dynamik, når en ledig møder en karriererådgiver ’in person’, er vel gjort til skamme. Vores medlemmer er i høj grad selvkørende, og de har ikke brug for tvangsmøder, kontrol og mistænkeliggørelse – men sparring, inspiration og tillid. Det er det, der bringer dem nærmere et job.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
