Vi står over for en massiv stigning i antallet af arbejdsløse, og noget tyder på, at den kan blive uden historisk fortilfælde. Beskæftigelsesindsatsen er allerede, af gode grunde, suspenderet grundet smittefaren, men indsatsen ville alligevel være omsonst, for der vil ikke være noget arbejde at finde midt i en arbejdsløshedskurve, som nok vil fortsætte med at stige voldsomt – også efter en gradvis åbning af vores samfund.
Desværre lander denne nye arbejdsløshedskrise i enden af mange års udhuling af de danske arbejdstageres sikkerhed. En udhuling, som i stigende grad har ført til, at ansatte udøver selvcensur og tilbageholder kritik, som har væsentlig betydning for vores fælles samfund. Når arbejdsløsheden stiger, og frygten for at miste sit arbejde sætter ind, forsvinder desværre også lysten for at sige fra over for dårlige ledelsesmæssige beslutninger eller et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det bliver lige pludselig mere vigtigt at få brød på bordet end at sige sin chef imod.
