Vi, de studerende på Aarhus Arkitektskole, Kolding Designskole samt Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) i København, skriver dette brev i frustration over nedlukningen og især genåbningen af landet.
Vi står i en tid, hvor de værkstedsbaserede videregående uddannelser – design, arkitektur og konservering – er hårdt ramt, ikke kun på grund af corona. Høj dimittendarbejdsløshed, nedskæringer i vores skolers budgetter samt manglende konkurrencedygtighed er vores virkelighed, og den har i løbet af længere tid ført til en følelse af at være nedprioriteret hos regeringen. Så ramte covid-19, og samfundet gik over til kun at eksistere digitalt. Forelæsninger blev holdt online, værksteder lukket, studiepladser ryddet i stor hast. Vi håbede, gik ud fra, at det kun handlede om få uger. Fire måneder er nu gået, og hvor står vi?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

