Det er blevet vinter i det Annus Horribilis, vi er i gang med at stride os igennem. Men selv om hele verden er sendt mere eller mindre i hjemmeisolation, er der desværre intet nyt til dem, som ikke har et hjem. Trods mange års løfter om at afskaffe eller i det mindste reducere hjemløsheden har vi ikke rokket os ud af flækken.
Jeg har været i arkiverne for at gense de politiske løfter på området, og hvad der kom ud af dem. Da kronologiske gennemgange er mindst lige kedelige, som runde tal er hyggelige, vil jeg nøjes med at gå 10 år tilbage til 2010. Dengang var antallet af registrerede hjemløse i Danmark knap 5.000 personer, som selv havde oplyst, at forklaringen på den uholdbare situation skulle findes i misbrug, psykisk sygdom, fattigdom og udsættelse af boligen. Det burde være lige til at gå til.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
