De seneste uger og måneder har debatten om Inger Støjbergs ulovlige adskillelse af unge asylpar raset. Det kulminerede i tirsdags, da et stort flertal i Folketinget besluttede at rejse den anden rigsretssag inden for de seneste 100 år. I den forbindelse har det været noget nær hovedpinefremkaldende at følge med i forsvaret for Inger Støjberg fra særligt Dansk Folkeparti (DF) og Nye Borgerlige (NB).
Der er intet nyt i, at de to partier i al almindelighed kan fremkalde en stærk hovedpine, men den kognitive dissonans nåede helt nye højder og er enten udtryk for, at de pågældende politikere anser den almindelige dansker for at være komplet idiot, eller også ligger der noget mere indlysende bag. Men inden vi kommer dertil, så lad os tage en tur i børnehaveafdelingen for dårlig argumentation.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

