Din bacon og dine koteletter er under pres. Et hav af forskningsresultater og rapporter fra velestimerede organisationer som FN og Chatham House peger entydigt på, at produktionen af kød, mælk og æg er en af de væsentligste årsager til de klima- og biodiversitetskriser, som vi står midt i.
Medmindre regeringens drømme om et teknologisk fix på mirakuløs vis skulle gå i opfyldelse i den nærmeste fremtid, er der ingen vej uden om at skære ned på produktion og forbrug, hvis vi vil andet og mere end at slå ud med armene og forklare de næste generationer, at vores bacon var vigtigere end deres velfærd.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
