Den igangværende konflikt på sygeplejerskeområdet bunder angiveligt i en årelang utilfredshed med en lønindplacering, der for den nyuddannede starter et niveau under lærerne i folkeskolen. Helt åbenlyst et resultat af tidligere tiders (ned)vurdering af sygeplejen som et kvindefag. Der er sket meget siden 1960’erne på ligestillingsområdet, men langtfra nok. Man kan ikke forklare/motivere lønforskellen i uddannelsesniveauet og de kvalificeringer, en sygeplejerske skal have i forhold til en lærer.
Jeg er selv lærer og har arbejdet som folkeskolelærer og i lange perioder som underviser på flere seminarier og det daværende Danmarks Lærerhøjskole. Grunden til, at jeg nu blander mig i debatten om sygeplejerskernes evner og vigtighed, skal findes i mine mange erfaringer som patient.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

