Vis mig, hvem du omgås, og jeg skal sige dig, hvem du er. Sådan lyder et gammelt ordsprog, som i tilfældet Uefa passende kan omskrives til: Vis mig din sponsorliste, og jeg skal sige dig, hvorfor du synes, et regnbueoplyst stadion er en pissedårlig idé.
Uefa besluttede tirsdag at afslå en anmodning fra München om lov til at oplyse Allianz Arena i regnbuens farver onsdag aften, hvor Tyskland og Ungarn skulle mødes på EM-grønsværen. Afslaget blev givet med den begrundelse, at det ville være en politisk provokation af Ungarn, som netop har vedtaget en lov, som målrettet begrænser unges ret til information om homoseksualitet og transkønnethed i Ungarn.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
