Da Christian Eriksen faldt omkuld i Parken i lørdags, blev det set. Vi så den livløse krop, den lammende fortvivlelse, den absolutte afmagt og et menneskeliv i skæbnens hænder. Dog nåede vi også at se heltegerningerne. Takket være dem lever han videre. Sidenhen har vi så set efterspillets overvældende flod af støtte og medfølelse, men også foragt og fordømmelse af den efterfølgende proces lørdag aften. Og vi kommer nok til at se mere.
Mens chokket langsomt letter, er vi så tvunget til at se igen – at se noget i øjnene. Det er noget, vi vist helst ikke vil se. For da mennesket Christian fik hjertestop, og EM i fodbold var tæt på at koste et liv, var det desværre ingenting mod de tusindvis af hjertestop og liv, som VM i fodbold 2022 allerede har kostet. Andre mennesker, der ligesom Christian har små børn, har også fået hjertestop, men de kom ikke tilbage.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
