Louise Holckhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Louise Holckhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Tilbud: Læs og lyt til Politiken digitalt for 149 kr./md.

Debatindlæg af

Louise Holckdirektør, Institut for Menneskerettigheder

Lisbeth Knudsenstrategidirektør i Tænketanken Mandag Morgen og leder af Outreach-delen projektet Algoritmer, Data og Demokrati (ADD)

Det er vigtigt, at vi alle forstår, hvordan det offentlige bruger kunstig intelligens, og hvad den brug kan få af konsekvenser.

Borgernes rettigheder og retssikkerhed: Offentlige algoritmer skal frem i lyset

Lyt til artiklen

Kunstig intelligens hjælper Udbetaling Danmark med at finde personer, der får udbetalt mere, end de har ret til. Jobcentre bruger algoritmer til at identificere de arbejdsløse, der er i størst risiko for at blive langtidsledige. Det er blot to eksempler på, hvordan kunstig intelligens spiller en afgørende rolle for offentlige myndigheders behandling af borgere.

Danmark er et af de førende lande inden for offentlig digitalisering, og offentlige myndigheder er allerede i fuld gang med at benytte kunstig intelligens. Formålet er typisk at effektivisere forvaltningen, men brugen af de teknologiske løsninger henligger i et mørke, hvorfra meget få oplysninger siver ud. Det er et alvorligt problem, fordi de digitale løsninger – og det gælder især kunstig intelligens – har afgørende betydning for hver enkelt borgers rettigheder og på sigt den tillid mellem borger og stat, der er afgørende for det danske demokrati.

Louise Holckhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her