Harme over de københavnske jobcentre. Ingen kommer i job. Firmaer skriger på arbejdskraft. Brug hårdere midler. Eller luk jobcentrene. Det er nemt at harmes over jobcenter-systemet – og jeg er bestemt en hyppig kritiker af det makværkvælde, vi har fået skabt her i landet. Men den seneste harmestorm over de københavnske jobcentre er rendyrket clickbait-journalistik.
Berlingske har sat en dagsorden for de københavnske jobcentre med en uansvarlig artikel, hvor de korrekt fortæller, at byens jobcentre ikke har brugt henvisninger til job de sidste to år. Desværre bliver det fremstillet på en måde, så alle tror, det betyder, at ingen arbejdsløse er kommet i arbejde via jobcentre. Dermed er artiklen helt uansvarlig, hvis man ellers mener, at et dagblad har ansvar for at kvalificere den offentlige debat.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
