Vi kommer til at mangle faglærte i fremtiden. Det ved vi alle. Hvad knap så mange ved, er at manglen på faglærte også betyder, at det bliver sværere at tiltrække undervisere til erhvervsuddannelsernes fagspecifikke undervisning.
Allerede nu er der problemer med at rekruttere faglærte fra det private erhvervsliv til undervisergerningen. Lønnen, man får som underviser, kan simpelthen ikke konkurrere med det, man tjener som faglært. For eksempel risikerer en køletekniker at skulle gå op til 8.000 kroner ned i løn, hvis vedkommende vil skifte fra sit kølemontørjob til at være underviser på køleteknikeruddannelsen. Det samme gør sig gældende for de elektrikere eller elinstallatører, der som undervisere vil give deres viden videre til kommende elektrikersvende. Også de vil gå op mod 8.000 kroner ned i forhold til bare gennemsnitslønnen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
