Nu, hvor krudtstøvet fra Rigsrettens dom over Inger Støjberg er ved at have lagt sig, er det på tide med lidt refleksion over, hvordan sagen stiller embedsværket i centraladministrationen.
Den optimistiske udlægning er, at vi nu har fået trukket en streg i sandet, som kan tjene til skræk og advarsel, så det i fremtiden bliver nemmere for embedsmændene at gøre det rigtige og forhindre, at ulovligheder finder sted. Nogenlunde det samme, som man sagde efter domfældelsen af Ninn-Hansen i 1995. Men det er desværre en alt for naiv udlægning, der overser de mere strukturelle udfordringer i det danske system. Sagen er nemlig, at vi mangler modvægte i en stadig mere politiseret centraladministration, og det ændrer rigsretsdommen ikke afgørende på.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

