Jeg troede, det var løgn. En kvinde i min ydre bekendtskabskreds var med en veninde taget på Café Jorden Rundt i Klampenborg, stedet, hvor en del rige og kendte sådan søndagssidder og slubrer stjålne blikke fra hinanden. De to veninder kom ligesom os andre fra midten eller under, og de gloede på de kostbare gæster og på parkeringspladsen foran cafeen, der med sit myndigt runde irgrønne tag er en slags militærmonetært checkpoint ind til ’reservatet’ – en indhegningsbetegnelse, der gælder fra Hellerup og op til Rungsted.
Pludselig fik hun ideen. På en lille lap papir skrev hun sit telefonnummer og venindefnisende, for sjov, og alligevel ikke, gik hun ud blandt de pebrede parkerede biler. Hun ledte længe, valgte en ordentlig skude af en Mercedes, og satte hurtigt lappen med sit nummer i klemme bag bilens tunge vinduesviskere.
