Flere unge klimaaktivister og klimabevidste har efter sigende besluttet sig for ikke at få børn – enten af hensyn til barnet eller af hensyn til klimaet, eller begge dele. Sker det af hensyn til barnet, ræsonneres der, at klodens fremtid er så dyster, at ’det ikke er en verden at udsætte nogen for’. Vi må forstå, at argumentet er, at et barn født i Danmark i dag vil få et liv, der ikke er værd at leve. Hvis hensyn til klimaet er hovedargumentet, ræsonneres der, at ethvert ekstra menneske på kloden belaster klimaet, hvorfra det følger, at nye børn vil bidrage til den fremtidige belastning på klimaet.

Argumentet for hensynet til barnet er uigennemtænkt. Kun de mest ekstreme klimapessimister vil vove den påstand, at klimaforandringerne bliver så omfattende så hurtigt, at livet i Danmark for den næste generation bliver så ringe, at det ikke er værd at leve. Selv om klimaforandringerne allerede er slemme, peger pilen p.t. ikke mod absolut katastrofe. For det første vil de helt dystre følger af klimaforandringerne — altså dem, der virkelig kan forværre levestandarden for mennesker i f.eks. Danmark — være generationer ude i fremtiden. For det andet, så er vi allerede på rette vej i forhold til at afværge de værste klimaforandringer. Det går for langsomt, javist, men det er ikke gået helt i stå.