Politikere, organisationer og filmbranche er i gang med at støbe skeerne til den næste medieaftale. I organisationen WIFT Danmark, Women in film & television, har vi sat os som mål at få skrevet ind i medieaftalen, at alle medier, der får offentlig støtte, skal måles på mangfoldighed.
For en del år siden arbejdede jeg som udviklingschef på Det Danske Filminstitut. Af nysgerrighed bad jeg fiktionskonsulenterne om at tælle, hvor mange kvindelige instruktører de havde støttet det sidste år. De havde selv en fornemmelse af, at de havde støttet en del kvinder, men det viste sig for den enes vedkommende, at han givet udviklingsstøtte til to kvindelige instruktører, men ikke havde produktionsstøttet nogen kvinder overhovedet.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
