Få dage efter offentliggørelsen af Cepos’ analyse udsendte S-regeringens økonomer i Finansministeriet en opgørelse, der viste en stigning i Gini-koefficienten med 0,21 procent. Det er reelt den samme ulighedsstigning som i Cepos’ opgørelse.
Opgørelsen er interessant af flere grunde. Bl.a. udgav Mette Frederiksen før valget en publikation, der hed ’Danmark er for lille til store forskelle’. Hun ville reducere uligheden, hvis hun vandt regeringsmagten. Men Mette Frederiksens politik gør det modsatte. Den øger uligheden. Det skyldes bl.a., at tobaksafgiften er sat op, og det rammer dem med lavest indkomst hårdt. Og S-regeringen valgte ikke at kompensere dem via f.eks. højere personfradrag.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
