Forleden blev statsminister Mette Frederiksen ramt af en vaskeægte ahaoplevelse. Pludselig skyllede bølger af erkendelse ind over hende med voldsom kraft, og hun indså, at det der med den grønne omstilling altså er noget, der skal tages alvorligt. Halleluja!
Som fugl Føniks genopstod hun som den grønne beskytter i Politikens spalter, på sociale medier og i kostbare avisannoncer. Mette Frederiksen er ikke længere rød, før hun er grøn, stod der. Nu er hun både rød og grøn. Rødgrøn. Grønrød? Jeg giver op.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


