Hen mod slutningen af det attende århundrede kunne man ved Europas hoffer være heldig at opleve den spektakulære ’Mekaniske Tyrk’, en dukke i et orientalsk kostume, som kunne slå enhver modstander i skak. Inspireret af datidens magikere og illusionister havde opfinderen placeret sin dukke ved et stort bord med et indbygget skakbræt. Ved hjælp af et sindrigt system af spejle forekom pladsen under bordet at være tom. Men under bordet gemte der sig på den trange plads blandt spejlene et forkrøblet lille menneske, der fra sit mørke skjul dirigerede dukkens hånd ved hjælp af magnetisme.
I dag genkender vi navnet den Mekaniske Tyrk fra Amazon Mechanical Turk, en ’crowdsourcing’-platform for udførelse af underbetalt, uorganiseret digitalt arbejde.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
